Ny mose blev til gammel kending

Af: Jeppe Højrup |
29/07/2003

28/7-03
Vi skulle udforske en ny mose som vi havde set et glimt af oppe fra vejen. Vel ankommet til den kæmpede vi os igennem tornekrat og brændenælder men forholdene så ok selvom der kun var få fiskepladser. Vi skulle bare lige måle dybden….. der så viste sig at være 20 cm overalt hvor vi kunne kaste! Pis! Nå vi blev hentet af far og smidt af ved Blæsenborgmosen hvor vi ankom kl. 21.00. I første kast fik Lasse løft og en tung brasen var smækket på. Den fightede faktisk rigtigt godt før vi kunne nette den. 1 25 kg. vejede den. Lige efter fik jeg en brasen der dog gjorde som den plejede (nemlig ingenting!) og den 1 3 kg. tunge fisk måtte lige op og vende. Det blev mørkt lysflåddene kom på og Jonas kom ned og kiggede. Det var ret hyggeligt at snakke med ham igen og samtidig var der gang i fiskeriet. Jeg fik et godt hug der lod sig bringe ind uden den store modstand og det var en tynd suder lige under kiloet. Næste hug til mig var et løft og denne gang måtte jeg bruge alle kræfter for at presse den lidt størrere suder væk fra sivene. Det lykkedes dog til fulde og den blev vejet til 1 4 kg. inden den svømmede hjem igen. Aftenens sidste hug til mig bragte endnu en 1 3 kg. brasen på land hvorefter Lasse rundede af med en brasen på 1 15 kg. Så hev vi flåddene op lagde os på græsset og kiggede stjerneskud mens vi hyggesnakkede med Jonas. Vi var først hjemme kl. 01.00.