Oddesund igen

Af: Jørgen Michael Sørensen |
02/06/2003

Mandag d.020603 kørte jeg en tur til Oddesund. Vejret var perfekt til hornfisk 25-27 graders varme frisk vind fra øst det kunne ikke blive bedre. En rød glimmerreje str.10 blev sat på og fiskeriet begyndte. Det skal lige siges at mens jeg gik ud på første revle kogte vandet allerede af hornfisk. Fluen blev lagt ud og den første hornfisk var på men kun i få sekunder : de er bare ikke til at kroge. Sådan blev jeg ved i et par timer med masser af fisk der hopper af igen men jeg fik da en med hjem som blev grillet og drengene spiste med velbehag. Jeg vil prøve i morgen igen men med tørfluestangen .