Østrogener fra gylle kan virke kønsforstyrrende på fisk og padder!

Nye undersøgelser viser, at østrogener i gylle fra sobesætninger kan udvaskes til drændybde, og de målte koncentrationer er så høje, at det kan virke kønsforstyrrende på fisk og padder. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller med gødningen. Hidtil har man regnet med, at østrogenerne blev bundet i jorden eller nedbrudt og dermed forsvandt i løbet af en uge efter, at dyrene havde udskilt dem. En ny undersøgelse udført ved Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Universitet viser imidlertid, at når gyllen nedfældes i jorden, kan østrogenerne findes i drændybde flere måneder efter, at gyllen er bragt ud. – De koncentrationer, vi måler, er ikke kønsforstyrrende eller kræftfremkaldende for fugle, pattedyr eller mennesker, men niveauet er så højt, at det kan have kønsforstyrrende effekt på fisk og padder i vores ferske vande, siger projektforsker Mette Lægdsmand, som har stået i spidsen for undersøgelsen. Forskel mellem husdyr Det er kun voksne individer, som producerer østrogener, og blandt husdyrene er det forskelligt, hvor store mængder dyrene producerer. Set i forhold til mængden af kvælstof i gyllen produceres der mest østrogen fra sobesætninger, mindre fra slagtesvinebesætninger, som jo består af unge dyr, og endnu mindre fra kvægbesætninger. Østrogener, som blandes med jord i laboratoriet, nedbrydes meget hurtigt. Det er imidlertid første gang forskere har undersøgt, hvordan naturlige østrogener i gylle opfører sig, når de tilføres jorden under markforhold. Ilt nedbryder østrogener Vilde dyr i naturen udskiller også østrogener med gødningen, men det er i en meget mindre mængde, fordi der er færre dyr pr. arealenhed. Hormonerne nedbrydes til kuldioxid og vand, fordi gødningen tilføres til overjorden, hvor der er masser af ilt og mikroorganismer tilstede. I det iltfattige miljø i en gylletank går nedbrydningen imidlertid langsomt. I gylletanken kan østrogenerne endvidere bindes til organisk stof i gyllen. Det betyder, at østrogenerne næsten ikke nedbrydes, mens de ligger i gylletanken. Men de er også vanskeligere at nedbryde, hvis de senere kommer i kontakt med ilt. Man har ikke tidligere kunnet måle østrogen i gylle og jordvand med tilstrækkelig stor præcision, men i forbindelse med projektet har forskerne fra Danmarks Farmaceutiske Universitet udviklet nye målemetoder, som gør det muligt. Overraskende resultater I forsøget blev gyllen nedfældet i jorden i forsommeren, og forskerne kunne måle østrogener i drænvandet i ugerne efter. Det mest overraskende var imidlertid, at der på både sandjord og lerjord også blev udvasket østrogener i sensommeren. Det betyder, at østrogenerne ikke er blevet nedbrudt, selv om de har ligget flere måneder i jorden. De målte mængder østrogen oversteg på både sandjord og lerjord – såvel forsommer som sensommer – den koncentration, der virker kønsforstyrrende på regnbueørred. Forskerne mener, det skyldes to forhold. Dels at østrogenerne er bundet til organisk stof i gyllen, som gør det vanskeligt at nedbryde hormonet, dels at selve udbringningsteknikken forsinker nedbrydningen. – Vi tror primært, at det høje niveau af østrogen i drænvandet i sensommeren skyldes, at nedfældet gylle nemt lægger sig i nogle klumper sammen med jord, og i disse klumper er der iltfattige forhold – altså et miljø, hvor hormonet ikke nedbrydes. Hvis gyllen var blevet spredt ud – som man gjorde tidligere – eller udlagt med slanger, ville østrogenerne sandsynligvis hurtigere været blevet nedbrudt, fordi stofferne var kommet i kontakt med ilt, siger Mette Lægdsmand og fortsætter: – Nedfældning af gylle er ellers en god metode, fordi den er med til at begrænse lugtgenerne og mindske ammoniaktabet, men når det handler om gylle fra sobesætninger, må vi være opmærksomme på udvaskningsrisikoen for østrogenerne. Specielt kan man forestille sig problemer for fisk og padder i en å, som afvander mange marker i et område, hvor der nedfældes gylle fra sobesætninger. Fakta om forsøget Forsøget blev udført på en sandjord og en lerjord med to gentagelser af hver. Forsøget blev udført som et såkaldt kolonneforsøg, som er en almindeligt brugt metode til at måle udvaskning af miljøfremmede stoffer fra jorden. Princippet er, at der er udtaget intakt jord i store cylindre (60 cm i diameter og 1 meter høje), hvor man i bunden kan opsamle drænvandet. For at efterligne den nedfældningsteknik, som er almindelig i jordbruget, lavede man ridser i jorden, og hældte gylle på i en mængde, som svarer til de mængder, der bruges i praksis. Gyllen blev hentet fra sobesætningen ved Forskningscenter Foulum. I forsøgsperioden voksede der byg i jorden. Undersøgelserne er udført som en del af projektet Molecular Tools for Sustainable Land Use (SOUND) www.kemi.kvl.dk/projects/sound/ Kilde: Pressemeddelelse fra http://www.agrsci.dk af 19. april 2004