Ouebro Hage – en vandstær

Af: Esben Pedersen |
23/12/2002

Den 22/12 en bidende kold vinterdag. Men hvad gør det når fisketuren er planlagt længe i forvejen. Så er det bare med at komme ud. Da min bror og jeg travede ned over engen og fik det første blik af fjorden viste det sig at mine bange anelser tilsyneladende holdt stik. Der var is på fjorden – pånær i det fredede område! Vi fortsatte dog med forhåbning om at der rundt om hjørnet ville være mulighed for at få blinket i vandet – og vi var heldige. Vi fiskede i halvanden time men mærkede intet andet end den bidende kulde.
Desværre ser det ikke ud til at det bliver muligt at fiske i juleferien da grød-isen breder sig mere og mere. Men for dem der nyder at studere fugle er der gode muligheder ved fjorden. Her er masser af svaner og andefugle og da min bror og jeg vandrede hjem fik vi lov at stå at betragte en vandstær ved omløbsstryget ved møllen.