Det var ikke med de små forventinger da min lillebror og jeg drog afsted mod det vestsjællandske. Jeg havde fået et praj fra min fætter fra Sorø Lystfiskerforening om, at der netop var sat mange regnburørreder ud i Kongskilde ørredesø. Men det skulle vise sig at de ikke var nemme at komme i kontakt med. Da vi ankom fik vi hurtigt rigget flue- spinnestængerne til og så gik vi ellers igang. Ud i vandet og begynde at fiske. Efter et par timer hvor vi havde set et par enkelte fisk i overfladen er der en ørred som snupper min flue. Efter en god fight kan der nettes en flot regnbue på ca 1,5 kg. Efter at ha´ beundret fisken og drukket en kop kaffe fortsatte vi fiskeriet. De næste timer skete der intet. Faktisk syntes jeg, at det hele pludseligt virkede temmeligt dødt. De andre fiskere vi mødte havde heller ikke set eller mærket noget. Jeg stod og overvejede om vi skulle skifte plads eller om vi bare skulle køre hjem. Valget blev istedet at skifte flue for at prøve en 1/2 times tid mere. Efter 5-6 kast spotter jeg en fisk meget tæt på land. Fluen blir hurtigt lagt derhen men intet sker. Derefter laver jeg et par korte rullekast i området hvor jeg havde set fisken. Pludselig strammes linen op jeg gir tilslag. Fisken stikker af og efter ca. 10 minutter kan jeg lande dyret. Vi fortsatte en times tid uden at se/mærke fisk – samtidigt er det også ved at blive mørkt. I alt blev det tilsammen til 4 pæne ørreder i den lille ende af vægtbarometeret, men der blev da rundt om søen fanget godt med ørreder alligevel. Min bror fangede i øvrigt sine på gul powerbait ca. 1 meter under overfladen. Jeg vender frygteligt tilbage igen på torsdag så kan man håbe at det er de lidt større der hugger. K&B RENE ROSENDAL
P&T tur til Kongskilde
Af: René Møller Rosendal |
15/04/2003