Onsdag d. 220605 kørte Henrik og jeg en tur til Rosted Å, for at svinge tørfluestangen et par timer, det blev et par dejlige timer i den skønne natur. Jeg satte en lille flyvemyre emitation på i str. 18, Henrik en Europa12 af samme størrelse. Det varede ikke længe før vi spottede den første fisk, jeg kastede til fisken, som straks tog fluen, men modhugget kom for sent, fluen drev nedover pladsen en gang til, fisken og modhugget kom perfekt, en stalling på ca. 30cm. Blev skånsomt genudsat.
Længere nede af åen var der et godt sted, sagde Henrik, det var rigtigt, igen fløj myren ud over åen, og landede perfekt midt imellem to grødeklatter, og drev lige ned i gabet på endnu en stalling, på 39 cm. Som også blev udsat. Vi gik nu et godt stykke opstrøms hvor vi så flere fisk ringe jeg forsøgte et par gange uden held. Så blev det Henriks tur, mens jeg stod og rodede med nogle vindknuder på mit forfang, så Henrik en fisk, hans Europa blev lagt på det rette sted, en ny stalling havde taget fluen, det blev turens største, på hele 40 cm. Som også blev genudsat. På turen om til bilen så Henrik fisk igen det samme skete Henrik landede en lille 30 centimeters stalling, som selvfølgelig fik sin frihed igen. Vi kunne kun blive enige om, at vi gjorde for lidt ved fiskeri med tørflue. Der findes simpelthen ikke noget mere fascinerende.
Kysten, ja jeg har ikke glemt den, men jeg har simpelthen ikke tid, jeg er ved at lave nye badeværelser, så det har taget alt min tid. Det er dog lykkedes et par gange at komme af sted. Jeg har været en lille tur ved Remmer Strand, hvor der gik et par andre fiskere, de havde landet et par stykker (havørred). Så har jeg været ved Livbjerggård – havnen og Venø færgeleje, alle gange uden held. Jeg har helt forsømt hornfiskene, men har dog prøvet en enkelt gang, sammen med Langelænderen (Klaus). Den gang kunne han ikke knække stangen, for han havde glemt hjulet. Jeg tror vi var et par uger for tidlig ude, for der var ingen fisk.
Jeg har også været en tur ved Karup Å sammen med Erik, hvor vi rigtigt fik svinget vores tohåndsstænger, hvad vi ikke havde gjort i et par år, det gik også derefter. Vi var dog så heldige, at se en af åens kæmper, der lige var ude for at jage en anden fisk væk, fra sin standplads.
