Små sjove gedder

Af: Jeppe Højrup |
30/06/2003

29/6-03
Lasse fik en ide: Vejret var lige klaret op så vi skulle fange store aborrer i Skolemosen og dem skulle vi selvfølgelig fange kl. 21.15 om aftenen. Jeg prøvede forgæves at ævle om mørkt vand og aborrers manglende jagtinstinkt i mørke men knægten var ligeglad. Så vi drog afsted med spinnere og fiskede de traditionelle 2 første steder af uden noget resultat. Hvad sagde jeg? Ovre på siden hvor vi før har fanget gedder skulle vi også lige have et par kast og der gik ikke lang tid før der sad en lang aborre altså en lille gedde på Lasses Droppen spinner. 300 gram vejede den. Imens Lasse satte spinneren på igen fik jeg et hug. Gedde på 200 gram. Og kort efter fik Lasse bid igen gedde på 400 gram! Alt dette skete på blot 15 min. Det var sgu sjovt men jeg havde da ret med aborrerne!