Småtorsk i Sakskøbing Havn.

Af: Jeppe Højrup |
19/01/2003

Den 19. januar tog vi endnu en gang til Sakskøbing havn for at få nogle ørreder eller torsk. Vi var ved havnen klokken 15:30 og riggede straks om til sølvpilen. Vejret var endnu en gang dejligt lyst og vi nød bare at være ude. Efter en lille times fiskeri uden bid stillede vi os ned til det yderste af bådebroen for at få nogle torsk. I første kast var der bid af en lille torsk på 200g som hurtigt blev genudsat. Vi fik endnu seks af samme slags med den største på 0 5 kg. Agnen var sølvpilen og jig fisket lige over bunden. Senere snakkede vi med en lokal som havde fanget seks ørreder omkring målet og en lille torsk.