Stadig kun småfisk.

Af: Jimmy Pajbjerg |
27/02/2003

Solen skinnede og da hunden alligevel skulle luftes godt og grundigt var det oplagt at køre til stranden og så kunne jeg jo ligeså godt fiske når jeg nu var ved vandet. Vi kørte først ned til Højstrup men der var der for meget møg i vandet. Så er der møg hele vejen rundt om Stevns. Vi satte kurs mod strandskoven ved Køge og efter at Walther havde luftet sig selv og jeg var iklædt mit grej gik turen til vandet. Det luftede fint fra ØNØ solen skinnede fine bølger så der var helt sikkert fisk. Jeg havde kun fisket i 5-10 min. før den første sad på krogen. En lille fisk på 37cm ud igen og hent din morfar! 5 min efter var den der igen fisk i samme størrelse ud igen og hent din oldefar! Trods alle ihærdige forsøg blev det ikke til mere den dag men bare vent…………. Knæk og Bræk.