Stor Havørred mellem hornfiskene

Af: Oktay Erdem |
14/05/2002

Sent mandag aften tog jeg med en af mine kammerater ud til Halsskov rev for at fange nogen hornfisk. Efter at have fanget omkring 10 hornfisk med et tobis blink skiftede jeg blinket ud med en Magic minnow kystwobler. Denne fangede også en del hornfisk, men efter en halv times tid fik jeg et meget solidt bid, og kunne mærke med det samme at det ikke var nogen hornfisk. Efter 15 minutters fight fik jeg fisken kanet, og måtte konstatere at den næsten vejede 3,5 kg!