Tips til fangst af brasen

Af: Frank Sjøgreen |
28/12/2002

Her i vintertiden – især hvor det er rigtigt koldt men hvor Gudenåen stadig er isfri – kan der ved motorvejen fanges pænt med brasen hvis man er lidt tålmodig ! Jeg talte med en Lystfisker ved åen d. 25/12 der havde fået 3 deroppe på majs/orm på bundfang. – Største på et par kilo. Jeg fangede selv nogle stykker mellem broerne i Randers Centrum men det er som om at fiskene er større længere oppe af åen. Bedste metode er 10-20 g. gennemløbsbly(gerne fladt) en svirvel og så ½ meter 0 25 line med en sylespids krog str. 6-8 agnet med majs eller kompostorm. Der bør fiskes når vandet i åen er stigende da vandet da næsten står stille. Frank Sjøgreen Randers