Tur til Stigsnæs igen-igen

Af: Tommy Christensen |
17/06/2003

Min fiskekammerat Kim og jeg besluttede at prøve Stigsnæs igen. Søndag morgen d. 15 juni da klokken var 6.30 stod vi ved slæbestedet og kiggede ud over vandet. Det blæste en lille smule let – til meget frisk. Men vi besluttede at for¨søge alligevel vi kunne altid sejle ind igen. Vi fandt hurtigt et af de gode steder men strøm og vind gik imod hinanden så betingelserne var ikke de bedste. Efter den første time så det ud som om vi kun skulle fange nogle enkelte uheldige flade. Men så tog vinden lidt af og fiskeriet blev meget bedre.Fisk efter fisk kom ombord flere gange fik vi dubbletter og en gang havde vi samtidigt en dublet. Det var primært skrubber enkelte Issing og en rødspætte. Efter 6 timer havde vi ikke mere agn og vi besluttede at sejle ind.
Jeg havde 48 flade. Kim havde 53 stk. Atter engang havde det været en dejlig men urolig dag på vandet. Største fisk en skrubbe på 900 gr. Issing på 375 gr og en rødspætte på halvkiloet.
Jeg tror det er ved at være tid igen.