Lørdag den 27-12 Så er vi kommet over Julen og lidt frisk luft skal gøre godt oven på al den jule sul. Så med en termokande kaffe og gå på mod skulle kysten afprøves. Der havde blæst en østlig vind et stykke tid så vandet var meget grumset hvilket plejer at have en positiv indflydelse på ørredernes rumsteren i det kystnære vand. Vi valgte at tage ud midt på dagen da det passede med et vandskifte fra lav til høj. Benny en af mine fiskekammerater havde kontakt med to fisk over målet inden han landede en blank Havørred på 2 5 kg. Alt skete inden for en time så det er om at være på pletten når det sker. Der var ikke yderligere kontakt med fisk denne dag.
Søndag den 28-12 samme sted med en masse optimisme men stykket var som blæst for fisk. Trods omslag i vejret sidst på dagen blev det atter til en af de berømte nul ture.
Knæk og bræk i det nye år
Vejle Fjord Ibæk
Af: Michael Møller |
28/12/2002