Regnbueørred

Af: Steen Ulnits |
01/09/2002

Latinske Navn
(Oncorhynchus Mykiss)

Beskrivelse
Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De fisk, man fanger, er derfor sluppet ud af et dambrug – eller udsat i et Put & Take vand. Regnbueørreden er modsat vor hjemlige ørred en typisk forårsgyder.Med jævne mellemrum træffer havørredfiskeren på sølvblanke regnbuer – de såkaldte “steelheads” – under sit kystfiskeri. Det er fisk, som er undsluppet fra enten dambrug i åerne eller havbrug ved kysten. Kendte lokaliteter er Mariager Fjord og Horsens Fjord i Jylland samt Musholm Bugt på Sjælland.Opgang af steelheads finder sted i åer over hele landet – typisk dem, der ligger nærmest de havbrug og dambrug, hvorfra fiskene er undsluppet.

Fangstmetode
Regnbueørreden kan fanges ved medefiskeri, på spin eller med flue. Medefiskeren bruger orm, der i mindre vandløb fiskes på en løs line – i større vandløb med flåd og bly. I Put & Take vande er Powerbait det foretrukne.Spinnefiskeren bruger fortrinsvis små spinnere fisket opstrøms gennem grøderenderne – en effektiv metode i sommerhalvåret – eller blink og woblere fisket nedstrøms. I større Put & Take vande er kompakte og langtkastende gennemløbsblink et godt valg.Fluefiskeren kan bruge vådflue, streamer, tørflue eller nymfe fisket på klassisk vis. Fantasifluer á la Montana er blandt de foretrukne Put & Take fluer.

Fredning
Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål
Ingen officiel mindstemål