Latinske Navn
(Tinca tinca)
Beskrivelse
For mange er suderen den smukkeste af alle fredfiskene. Med sit tykke slimlag, rubinrøde øjne og fløjlsbløde finner er den en meget karakteristisk fisk, der trives bedst i mindre og klarvandede søer og damme med yppig vegetation på bunden.Her lever den af insekter og smådyr, som den plukker på og mellem vandplanterne. Fisk op til 2-3 kg ikke ualmindelige, selv om gode fisk normalt vejer mellem 1 og 2 kg.
Fangstmetode
“Når hylden blomstrer, bider suderen” lyder et gammelt ord, som også holder stik i vore dage. De fleste sudere tages under flådfiskeri med regnorm på krogen – gerne i aften-, natte- og morgentimerne, hvilket giver fiskeriet en fortættet stemning og egen charme.Suderen går ikke i flok, så man skal ikke regne med at fange mange sudere på en fisketur. Til gengæld er hver eneste suder en gudsbenådet fighter, der ikke lader karpen noget efter, hvad styrke angår.
Fredning
Ingen officiel fredningstid.
Mindstemål
Ingen officiel mindstemål.