100 brasen på brasentur

Af: Jimmy Pajbjerg |
04/08/2003

Lystfiskerhjørnet i Roskilde har netop haft en succesfuld brasentur med nogle af butikkens kunder. Flemming, Leon og Per fra butikken beretter her om turen: “Klokken var 12.00 og alle 10 tilmeldte kunder stod klar på badebroen ved svogerslev sø, for nu skulle der fiskes brasen. Leon fra butikken havde været ude aftenen før og forfodre og det samme her til morgen. Foderet består af en to kg færdig foder til brasen, 6 dåser majs og to kg rasp. Det skulle nu vise sig om det kunne trække nogle fisk til.Efter 2 minutters fiskeri var der bid, og Martin kunne lande en flot brasen. Efter afkrogning smed Martin ud igen, og flåddet nåede kun lige at ramme vandet før der igen var bid, endnu en brasen.Der var nu trukket en så stor flok fisk ind over foderet, at alle havde fisk i hvert kast. Og det var store fisk, aldrig havde jeg set noget lignende, de næste 3 timer gik kun med at afkroge fisk og indtage nok væske i den stegende sol, og alle hyggede sig.Til at starte med blev alle fiskene lagt i et opbevarings net, men som der blev flere og flere fisk, blev en stor del af dem sat ud undervejs. Og da vi skulle hjemad ville vi lige tage et par billeder, men der skulle 3 mand til at løfte nettet fri af vandet. Vi havde vel fanget omkring 100 brasen med den største på 2,7 kg som blev fanget af Per fra lystfisker Hjørnet, så i kan nok forstå at der var nogle kilo at bære på.Der er stadig flere pladser på nogle af vore mange ture, så i er velkommen til at kigge forbi, og få et tur-program”.