Lasse og jeg greb chancen hen på eftermiddagen den 12. april. Det grå skydække der hele
dagen havde ligget og spærret for solen begyndte nu endelig at gå i opløsning og straks kunne man mærke varmen. Derfor smed vi grejet i bilen og kørte mod en lille sø i nærheden af Maribo. Vi havde majs og orm med, og vi fiskede efter skaller og rudskaller, men håbede på fede karusser, karper og måske årets første suder.
Da vi ankom til vandet startede vi med at fodre med et par håndfulde pellets, og da vi havde rigget til var der straks aktivitet ved majsene. Et par skaller kom hurtigt på land, men en del småbobler på pladsen vidnede om, at det ikke kun var skallerne der havde indfundet sig! Vi fiskede op ad nogle gamle åkandestængler som ind imellem fik nogle ordentlige slag så det var med spænding at vi koncentrerede os om flådenes bevægelser.
Efter 2 minutters ubestemmelig nussen og småpilleri forsvandt Lasses flåd stille, og modhugget afslørede at det ikke var en skalle der havde samlet majskornet op. Fisken gik tungt og kom ret hurtigt til overfladen hvor vi kunne se at det var en fin, orange spøgelsesskælkarpe. Den gav overraskende hurtigt op, og vi kunne nette en fin karpe på præcis 1 kilo. Fisken havde en tyk bug så det kan måske forklare den dårlige fight. Den blev hurtigt returneret.
Kort efter var det så min tur til at udvise tålmodighed. Mit flåd vandrede lige så stille rundt,
hoppede lidt og sank så under. Efter modhugget strøg fisken ud af, og da min bremse stod ret løst tog fisken line flere gange. Herlig lyd! Endelig kunne jeg presse fisken op i vandet og det lignede en pæn karusse. Da den kom på land opdagede vi derimod skægtrådene så det var en fin lille skælkarpe på 750 gram jeg havde fanget. Tilbage i søen med den.
Aktivitetsperioden var dog meget kort, og efter en død periode med et par skaller aftalte vi lige at prøve en anden sø inden spisetid. Grejet blev pakket og snart stod vi ved den anden
sø. Da vi rundede et hjørne så jeg en fin fisk forsvinde (karpe, suder, karusse). Vi fodrede igen med pellets, og inden længe var der god aktivitet på pladsen. Desværre var der en del små rudskaller som var svære at kroge og som pillede meget. Boblerne og de gentagne støvskyer var dog med til at få os til at tro på at andre fisk også var i nærheden.
Og ganske rigtigt: Efter et kvarter gik Lasses flåd under, og en fin fisk strøg direkte ind i sivene hvor den tampede lidt rundt hvorefter den steg til overfladen. En suder! Den kom i
nettet og blev vejet til 900 gram. Vi var lykkelige. Da Lasse skulle genudsætte fisken røg han med hele benet i vandet. Så var min dag også reddet:) Vores ønsker blev opfyldt: Vi fik et par fine medefisk, de nye matchstænger virkede perfekt og Lasse røg i vandet. Hvad mere kan man ønske sig? Vi er nu klar til medesæsonen!
