Min kammerat, Jim Rasmussen fra Gedser, var nede og besøge mig på Præstø Camping torsdag d. 03. april 2003. Jeg fortalte ham om vores lille å, og hvad man kan fange. Han var meget interesseret, for han havde aldrig fanget en ørred før. Vi gravede en spand orm, og gik ned til åen indstillet på at skulle fiske i et par timer. Det siges jo at man skal fiske ca. 90 timer for at fange en ørred, men han skulle have chancen.Vi riggede til og kom orm på, og han havde kun fisket i ca. et minut da der var bid. Vi vidste ikke hvad det var i første omgang, men da jeg så den, blev Jim helt forvirret, og han hev bare fisken op. Bagefter undrer også han sig over, at han overhovedet fik havørreden på 1,5 kilo op. Resten af eftermiddagen fangede vi adskillige aborrer, og vi havde en dejlig dag.Tubæk Å har fået en meget bedre vandkvalitet de sidste år, og er dermed blevet et godt fiskested.
Bækørred fra Tubæk Å
Af: Jimmy Pajbjerg |
07/04/2003