Blankfisk fra Karup Å

Det er ved at være sidste udkald inden fredningen i Karup Å, hvorfor vi begav os til åen om morgenen den 27. oktober. Andre havde fået samme tanke – der var mange mennesker ude. Det var lidt koldt fra morgenen, men temperaturen steg lidt da jeg havde kontakt med en fin blank fisk allerede i femte kast.Den tog wobleren inde ved egen bred, men rullede rundt med det samme og væk var den. Fin fisk på godt et kilo. Min far fik hug på orm – også en fin blank fisk på ca. 2 kilo, men den valgte også at stå af efter et par minutter. Lidt ærgerlig start, men vi havde da fået ?appetit?.Vi fiskede videre, men der skete ikke ret meget de næste par timer. Pludselig så jeg Peter (mindste søn på 11) gestikulere vildt med armene. Jeg tænkte at han ?bare? havde set en stor fisk og fiskede selv videre. Men han blev ved og jeg begav mig hen for at se hvad han havde gang i. ?Den står lige hernede, og den er mega?, hviskede han da jeg kom derhen. Ganske rigtigt: Lige nedfor ham stod der en kæmpe havørred på 7-8 kilo med hovedet gemt inde i grøden.Jeg troede den var død, men da jeg rørte ved den med nettet, fandt vi ud af at det var den bestemt ikke. Med en voldsom vending sprang/spurtede den ud midt i åen, hvor den længe gik frem og tilbage. Jeg har før hørt om dette fænomen, hvor havørreder kan stå med hovedet gemt inde i grøden med halen kørende ovenvande – men dette var lidt overvældende. Okay, der var altså også store fisk.Klokken var nu henad 11 og solen var begyndt at titte frem. Jeg var nået til det punkt, hvor man mekanisk kaster ud og spinner ind (ofte her der sker noget). Ganske rigtigt – der kom et hårdt rusk i enden af linen. En havørred havde hugget på wobleren. Efter en relativ kort fight fik jeg den på land: Flot blankfisk på 2,1 kilo, 59 cm lang. Jeg slog den ihjel og begav mig afsted for at vise den til de andre. Jeg kunne ikke umiddelbart se dem, men fik endelig øje på dem. Det var da mærkeligt: De stod allesammen på samme sted. Da jeg kom helt hen til dem, kunne jeg se, at Peter havde fået sin første havørred på. Den havde hugget samtidig med min, og han havde nu gået længe med den.Efter mange ture op og ned af åen, var både dreng og fisk så udmattede at fisken lod sig glide ind over netrammen. Sikkert oppe på land kunne vi beundre en flot nystegen hanfisk på 2,6 kilo, 61 cm lang og fyldt med havlus ved haleroden. Dagen var reddet. Fighten havde taget over 20 minutter – men den var det hele værd.Slutteligt skal lige fortælles, at storebroderen havde kontakt med en ?grov? fisk en halv time efter. Den tog hans wobler ved modsatte bred, hvorefter den gik ned. Herefter desværre slap line. Men der blev født en lystfisker denne dag.