DM semifinale-resultat Sjælland

Af: Jimmy Pajbjerg |
26/05/2003

I går søndag blev der afviklet 2 semifinaler på Sjælland i dysten om DM i Put & Take 2003. Her kan du læse historierne og få resultaterne fra hhv. Gundsø Fiskepark og Myrup Fiskesø.Gundsø Fiskepark ved Stenløse (af kontrollør René Jensen):Efter en noget støjende nat med lyn og torden, skinnede solen fra en skyfri himmel da 50 mand mødte op til start på semifinalen til DM i Put & Take ved Gundsø Fiskepark .Da pladserne var fordelt og ?kampen? var startet var der hurtigt en fyr der fik bid, det var en livlig fisk der ikke bare lige ville op. Og så skete det, at Jette Kølhert fik bid, en fin lille fisk som hurtigt kom på land og op på vægten – første fisk var hjemme!. Lidt synd for den anden deltager – han stod stadig og fightede sin fisk og op kom den. Desværre ikke hurtig nok til at blive først fangede fisk.Det viste sig hurtigt, at det næsten kun var et sted i søen, at der blev fanget fisk. På denne plads lykkedes det Casper Larsen at få sig et lille forspring som holdt, og gav ham en plads i finalen. Ved pausen var det kun lykkes sidste års danske mester, Arif Abasikeles fra Frederikssund, at få 1 fisk indvejet.Da vi startede på anden halvleg var det dog lykkes Arif, at få “søens varme plads”, og der fik han hevet 3 fisk mere på land, hvilket gav ham førstepladsen i semifinalen.Ca. kl. 11.00 fik Michael Andersen dagens eneste fisk for ham, men til gengæld en flot basse på 7,4 kg. Stor nok til at blive semifinalens største fisk, og dermed sende ham videre til finalen.Efter en fin dag med lidt tumult omkring “det varme hjørne”, lykkedes det os, at afslutte en god kamp og sende følgende videre til finalen.Første fisk. Jette Køhlert.Største fisk. Michael Andersen.1 plads. Arif Abasikeles (4 fisk)2 Plads. Casper Larsen (4 fisk)3 Plads. Zoran Miketic (3 fisk)4 Plads. Tycho Christensen (3 fisk)5 Plads. Ertan (3 fisk)6 Plads. Keld Salminen (3 fisk)7 Plads. Claus Sørensen (2 fisk)På billedet ses de 9 deltagere, som gik videre til finalen.Myrup Fiskesø ved Næstved (af kontrollør Eddy Bastholm):24 forventningsfulde lystfiskere var klar ved Myrup fiskesø, hvor der skulle afholdes semifinale i Danmarksmesterskabet i Put and Take 2003. Efter indskrivning og pladsnummerlodtrækning, gav arrangøren en kort briefing til de fremmødte, og deltagerne fandt deres pladser rundt om den skønne Myrup Fiskesø.Kl. 07.00 lød startfløjtene, og allerede 3 minutter senere kunne Jimmi Papp Sørensen fra Valby lande dagens første flotte regnbueørred på 5 kilo rent.Kl. 07.35 landede Carsten Bernt fra Næstved en endnu større fisk på 6 kilo, og i 3,5 time så det ud til, at det nok blev dagens største. Men en halv time før lukketid fik Lars Sørensen fra Vemmelev et gevaldigt hug på en grøn Power Jig trukket efter bombardaflåd. Efter en lang og sej kamp kunne Lars Sørensen indveje fisken – 6,6 kilo, og dagens største fisk.I første runde af semifinalen blev der fanget 12 fisk, hvilket var et rimeligt resultat, da fiskene i Myrup Fiskesø har en stor gennemsnitsstørrelse. Før starten af anden runde så det ud til at Verner Makinen fra Hvidovre kunne kvalificere sig til finalen med sine 3 fisk, men for stort set alle andre var konkurrencen stadig meget åben. Også for sidste års nummer 2 i finalen, Preben Johansen fra Kastrup, som havde 1 fisk indvejet før anden runde.Men i anden runde var fiskene gået totalt kolde, og bidelysten var helt væk. Om det var det varme vejr eller nerverne, der gjorde det vides ikke, men der kom nu sved på panden på mange af deltagerne! For de fleste deltagere kunne fangst af en enkelt fisk bringe dem videre til finalen! I anden runde blev der kun fanget 3 fisk. Preben Johansen mistede en stor regnbueørred, men fik dog lidt senere landet én på 4,2 kilo, som bragte ham videre til finalen. I alt blev der fanget 15 fisk på total 43,2 kg! En gennemsnitsvægt på hele 2,88 kilo og fiskene var virkelig flotte.De seks finalister blev:Jimmi Papp Sørensen, Valby (første fisk)Lars Sørensen , Vemmelev (største fisk)Verner Makinen, Hvidovre (3 fisk)Preben Johansen , Kastrup (2 fisk)Jens Pedersen (2 fisk)Søren Ulrich, Køge (2 fisk)