Lørdag den 18. januar tog jeg på årets første tur til Lunde Å for at se om der var nogle grønlændere eller bækørreder i hugget. Vel ankommet til åen observerede jeg klart vand og god vandstand så det var jo gode tegn.Jeg får rigget min 7 fods Wange stang til med en meps 3 i enden af linen, og gik opstrøms. Jeg har ikke gået mange meter inden jeg opdager en død havørred. Det skulle vise sig, at jeg fandt yderligere 3 stk mere, deriblandt en pæn stor havørred på ca. 60 cm. Til min store forbavselse var det blankfisk og ikke farvet fisk som er udleget.Jeg kontaktede derpå miljøvagten, som kom ud og tog bund- og vandprøver. Men de kunne ikke finde nogle tegn på forurening i åen lige nu, men den kan have været der, og er måske løbet ud i Odense Fjord.Hvis lystfiskere oplever noget lignende så kontakt altid miljøvagten! For en god ordens skyld skal lige nævnes, at vi altså har set levende fisk i åen – så den er ikke helt død.
Døde fisk i Lunde Å
Af: Jimmy Pajbjerg |
22/01/2003