Efterårsgedde fra Søndersø

Af: Jimmy Pajbjerg |
14/11/2003

I lørdags den 8. november havde min bror og jeg lige et par timer efter arbejde som skulle bruges til at prøve Søndersø ved Maribo af. Vi havde set skallestimer i fredags, så vi vidste at chancerne for gedder var gode.Vi startede med at fange en agnfisk hver med den medbragte polestang. Lasse tog en ordentlig agnskalle på 250 gram, så nu skulle der fanges gedder! Efter en time vender en gedde 2 gange inden for 5 minutter lidt til højre for os. Vi affisker selvfølgelig området men uden held. Lasse prøver derefter ude midt i havnen igen, og flåddet stryger næsten med det samme under. Modhug efter 5 sekunder og gedden sidder der.Fighten bliver kort men vi tager også fisken hårdt pga. de mange pæle i området, som den helst ikke skal i karambolage med. Vi vejer fisken til 3,65 kg og sætter den ud igen. Det blæser efterfølgende kraftigt op, og med kolde fingre beslutter vi at tage hjem.