Lokalrapportør Michael Johansen beretter om en fantastisk fisketur til Mexico, hvor Jim Jørgensen fik en herrefight med en kæmpe Redsnapper. Fisken vejede 17 kilo og var 98 cm lang (verdensrekorden er på 25 kilo). Jim Jørgensen fiskede med en shock-tippet på 0,52 med en brud styrke på 15 kilo.
Fighten tog en halv time på en Scierra kl. 10 enhåndstang og et Scierra XDA hjul, og skete i Mexico ved San José del Cabo som ligger ved Baja California. Udover kæmpe Redsnapperen, som Jim holder frem på fotoet, fangede deltagerne på turen mange andre fisk – mest Bonitoer og Yellowfin Tuna – de fleste på flue, fortæller Michael Johansen, som planlægger at arrangere en tur igen til juli i 2006.
Fantastisk tur til Mexico
Af: Jimmy Pajbjerg |
28/09/2004