Fine Put & Take ørreder

Af: Jimmy Pajbjerg |
13/12/2004

Martin og Michael fra Horsens havde fået udgangs-tilladelse af deres kærester med henblik på at tage ud og fange nogle fisk. Så de kørte til Bregnholm-mølle Put & Take mellem Tørring og Brædstrup, hvor de vidste der daglig bliver sat fisk ud.

Da de var ankommet blev der netop sat fisk ud – så nu skulle der fiskes. En af de andre lystfiskere ved søen blev ved med at rive fisk op af søen – alle taget på flue. Han fik i alt 8 ørreder.

Så Michael og Martin forsøgte sig også med flue, og det resulterede i fangst af 3 flotte ørreder med den største på 3,5 kilo. Så mon ikke de kommer tilbage den dag de står for maden igen……