Spiser man fisk, er der mindre risiko for at udvikle tarmkræft. Det viser nyere medicinsk forskning. Et nyt stort projekt for forskning i fiskeprodukter ? SEAFOODplus ? skal afdække hvorfor det er sådan og dermed være med til at forebygge sygdommen. Projektet skal også skaffe mere viden om de mange andre plusser ved at spise fisk. Blandt andet i forbindelse med hjerte/kar-problemer, knogleskørhed og fødselsdepressioner.Det hjælper dog ikke, hvis forbrugerne ikke vil spise fisk, eller hvis de ikke har mulighed for at få fisk af god kvalitet. Derfor satser SEAFOODplus også på forskning i fødevaresikkerhed, akvakultur og forbrugernes holdning til at spise fisk.Det er første gang, at forskere inden for medicin og ernæring, forbrugerundersøgelser, fødevaresikkerhed og fødevareteknologi finder sammen i ét projekt om fælles mål. Mere end 70 partnere fra 17 lande deltager i SEAFOODplus, der finansieres af EU.Projektet har et budget på i alt 190 millioner kr. fordelt over fire et halvt år.Danmarks Fiskeriundersøgelser er hovedkoordinator for projektet, men der er flere danske deltagere. Projektets forbrugerforskning koordineres af MAPP-centret på Handelshøjskolen i Århus. En række af fiskeindustriens små og mellemstore virksomheder skal desuden integreres i projektet.?Jeg er glad for at danske forskningsinstitutioner er så stærkt repræsenteret i de store EU-forskningsprogrammer. Især synes jeg det er flot, at en sektorforskningsinstitution som Danmarks Fiskeriundersøgelser står i spidsen for et helt tværgående projekt, hvor hele kæden af producenter og forskere i fællesskab sætter fokus på så vigtige temaer som befolkningssundhed og fødevaresikkerhed?, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel.Der er blevet forhandlet intenst for at få alle de juridiske aftaler på plads i SEAFOODplus-projektet, som vil starte officielt den 1. januar 2004. Se også: www.seafoodplus.orgKilde: FVM – Extern Forum
Fisk er sundt
Af: Dan Ingemann |
29/12/2003