Solen stod højt på himlen da Lystfiskerforeningen Waders i weekenden afholdt fiskekonkurrence I fiskesøen Medestedet, hvor 66 lystfiskere kæmpede om de udloddede præmier. Vi startede med rundstykker kl. 9.00 og fiskeriet startede kl. 10.00. Der var præmier til de første indvejede fisk, og der var ikke taget mange kast så var de første fisk landet. Så var det i fuldt trav op og få dem vejet ind som de første.
Der blev fanget 18 regnbuer fordelt på 17 fiskere. Vinder af børnenes konkurrence blev, med en fisk fanget i sidste sekund, Nikolaj Nielsen med en fisk på 2,45 kilo og 58 cm. Anden præmien gik til Andreas Storm der som den eneste fangede 2 fisk. Tredjepræmie fik Martha Andersen da hun fangede den første fisk.
I voksenrækken vandt Jens Jensen med en fisk på 4,42 kilo og 63 cm. Anden præmien for flest fanget fisk gik til Bjarne Christensen på 2,9 kg. Tredje præmien gik til Jane Nielsen for først fanget fisk. Til sidst blev der uddelt spurtpræmier og udtrukket præmier på fiskekort.