Fiskeri i sommerferien

En dag for ca. 4-5 år siden, da vi skulle planlægge vores sommerferie, fik jeg den ide at jeg aldrig mere ville på ferie uden min fiskestang.Mange har prøvet at gå rundt i syden iført næsten ingenting ved en eller anden havn, gå og kigge på både og ikke mindst fisk, og så ha’ i baghovedet at fiskestangen ligger mindst 1000 km fra dig. Ferien er jo slut før man får hentet den.I langt de fleste havne er der fisk. Det sjove er så, at man som oftest ikke aner hvad det er man fanger. Her skal man lige passe lidt på, det er ikke alle fisk der er ufarlige.På karpatos, en lille græsk ø, fik jeg for 4 år siden en lille barracuda på flue. Det var ikke var ikke nogen vild fight, men sjovt nok alligevel.I årene efter var ferien henlagt til hjemlige himmelstrøg. Fiskestangen var altid med, og der er altid en stund, et vand og min lyst til at fiske.Sidste år skulle hele familien og min fiskestang så til Karpatos igen. Da vi kom til hotellet fik kokken øje på min stang og kom løbene. Han fortalte, at han næsten hver morgen fiskede fra nogle moler, samt at han gerne ville tage mig med hvis jeg havde lyst! Dumt spørgsmål, selvfølglig havde jeg lyst.Så næste morgen kl. 7.00 kørte vi til havnen, vi skulle fiske med flåd efter ?skarros?. En lille farvestrålende fisk som i facon og størrelse mindede lidt om vores karusser. Først skulle vi have noget agn. Her skulle vi samle nogle runde muslinger som sad på stenene, dem skrabede vi af med en lille kniv. Det var runde skaller på størrelse med en dansk 10 eller 20?er og ca. en halv til en cm. høje. Når man skulle fiske med dem skar man dem ud af huset og satte kødet på en str. 8-10 krog. Noget fedtede stads.I løbet af formiddagen fik Kokken og jeg 8-10 skarros hver. Han var henrykt, very god essen, sagde han. Det skal vel lige siges at han var græker, der boede i tyskland om vinteren og på Karpatos om sommeren. Han blandede tysk-engelsk og lidt græsk, utroligt hvad man kan lære at forstå.Nu sidder vi så hjemme i mørke januar og taler om sommerferien i år. Jeg har ikke de vilde ønsker, og lader næsten familien bestemme hvor vi skal hen. Bare der er vand til mig og min fiskestang.