Flot fisk fra Als

Af: Jimmy Pajbjerg |
02/05/2003

Mandag den 14/4 var lokalrapportør Poul Jensen fra Skærbæk en tur på Als for at fiske fra kysten. Han skulle ned til Anders, som han har mødt via lystfiskeri.dk. Anders ville vise Poul de gode kystpladser på Als.Vel ankommet til Als kl 06.00 tog de ud til østkysten, hvor Anders havde en fornemmelse om at der var fisk. Efter kun 2 kast råbte Anders, at der var hug. Fisken tog et udløb mod Fyn på omkring 100 meter. Efter en herrefight på en 1/2 time kunne Poul nette den – og hvilken fisk, en sølvblank havørred på 84 cm. og 7,1 kilo!! (se billedet).Resten af dagen gik med at snakke og hyggefiske, for efter sådan en fisk kan alt andet være ligemeget, skriver Poul Jensen.