Flot ørred fra Esrum Å

Den skotske MacNab er betegnelsen for at nedlægge en kronhjort, dublere to grouse samt fange en laks indenfor den samme dag – noget engelske gentlemen har gjort i Skotland i forrige århundrede. Nu udbydes det også til jagtturister med velspækkede tegnebøger.

En sådan oplevelse har jeg ikke tid (læs: råd 🙂 til, og det med at være en gentleman, er måske også en overdrivelse…, men alligevel har jeg oplevet en form for MacNab i dette efterår. Den 31. oktober var jeg så heldig at dublere fasanhaner – trods mine 24 års jagterfaring, og en del dublerer, er det første gang jeg har dubleret fasanhaner. Torsdag den 11. november blev det så til min første buk med opsats – en gaffelbuk.

Fiskedelen af MacNabén er fra Esrum Å. Den dårlige vejrmelding (storm og regn = mørkt vejr) inspirerede mig til at forsøge mig med disse store, men også vanskelige opgangsfisk.. Jeg startede med at se gydebankerne oppe i skoven ved Esrum by. Der havde været aktivitet. Fiskeriet gik derefter nedstrøms mod skoven, af engen langs med Esrum by. Jeg så og mærkede intet i zone 1.
Så tænkte jeg: Zone 2, nedstrøms Snævert skov – her havde der ikke været elektrofiskning. Men ak nej, intet så eller mærkede jeg, og nu begyndte støvregnen at være mærkbar.

Da jeg gik ned mod det sidste Fiskerings stykke, det tættest på Dronning mølle, tænkte jeg på, hvorfor man dog er så dum, at bevæge sig ud i kraftig slagregn og kuling, bare for at ville dyppe en spinder i en å. Jeg gik langs vores stykke helt nedstrøm, godt væk fra bredden, og startede så, med korte kast, at affiske åen opstrøms. Da det var blevet rutine at rykke spinderen fri af siv og anden vegetation (man kan godt komme til at hade rødel, når vinden bærer ens perfekte kast ind i en udhængende gren), sker det; der er rusk i den anden ende! En stor mørk skygge passerer mig, og spurter derefter 10-15 meter nedstrøms, hvorefter der rulles lidt i overfladen. Derefter en spurt opstrøms på en 10 – 15 meter. Så hoppede jeg i åen, for at være sikker på, at fisken ikke kunne smutte ind i grøden. Der var nu ikke så meget spræl i fisken – endnu et par korte udløb, så stillede den sig dybt og nøjedes med at ruske lidt med hovedet. Jeg pressede den op til overfladen, og tog et solidt greb om haleroden – så op på land – den største Esrum Å-ørred jeg indtil nu har landet, lå på bredden, med spinneren plantet helt nede i gællegitteret, og den spundne line rund om gællelåget. Det forklarede måske den korte fight.

Det var en hunørred på 71 cm – 3,375 kg, der havde gydt. Den var nu ikke præget synderligt af det, bortset fra den slunkne bug, og kulinarisk smagte den også udmærket som filér på panden.

Billedet er taget 1½ time senere, da der ikke var nogen ved bredden i det vejr. Tak til Ole C. Fangsten blev taget på en 9’6 Berkley “Lightning” stang, ROYBI “Apulze” hjul, 0,17 spunden line og for enden en “2” rød Vibrax spinner med blank blad.