God karpeafslutning

Af: Peer Petersen |
29/09/2003

Jeg har i weekenden, sammen med min kammerat Lars, været på noget der nok bliver den sidste karpe tur i år. Sted – En lille privat sø – venligst udlånt af Henrys Fiskegrej i Virum.Vi ankom ved søen kl. 16.30 og kl. 19.00 var der fodret og taclerne var lagt ud. Kl. 02.30 bippede min bidmelder, og vi kunne lande en spejlkarpe på 8,7 kilo som kan ses på billedet. Fisken blev taget på Monster/mussel fra Energy Bait.Lørdag var der stille frem til kl. 23.00 hvor min melder skreg igen, og efter en god fight nettede Lars endnu en spejlkarpe på 9,2 kilo taget på banana/cream fra Energy Bait.Lars fik også taget et par gode fisk, men det kan du læse om i en anden rapport..Alt i alt en god afslutning på sæsonen og nye Personlige Rekorder. Tak til Max og Jacob fra Henrys Fiskegrej i Virum.