Nu er der gode chancer for havørred overalt på Stevns, fortæller lokalrapportør Henning Søder. Man bør koncentrere sit fiskeri om morgenen og aftenen, der er fiskene inde for at æde.Henning Søder var selv på pletten en morgen forleden og fik havørred på 62 cm, som vejede på 2,6 kilo. Fisken havde været i gang med det helt store ædegilde – den havde nemlig 12 tobis i maven. Havørreden havde en konditionsfaktor på 1,1.
Havørreder på Stevns
Af: Jimmy Pajbjerg |
11/05/2003