Hornfisk og blodrus

Af: Peer Petersen |
27/04/2003

Sol, varme og hornfisk skulle gerne være på plads her sidst i april. Denne flotte fisk overrender faktisk de danske farvande i så store mængder, at det nærmest er umuligt ikke at fange dem og til tider umuligt at fange andet.Hvor mange vi skal fange er vel et spørgsmål om etik og moral. Hvordan de skal fanges det samme. Jeg og mange andre lystfiskere mener, at det er en sportsfisk, der skal fanges på let grej eller flue – der vil man få sin sag for.Hornfisken er en eminent svømmer, der ofte nyder at lege med sit bytte. Den svømmer bag byttet og puffer til det med næbbet før den hugger. Slår fisken bremsen i efter hugget og vil den anden vej, kan man presse fisken til den berømte vals, hvor den kun har halen i vandet. Flere meter kan den nu valse hen over vandet, før den falder i og spæner rundt i overfladen.Prøv dette på en let fluestang og spinderfiskeri vil aldrig blive det samme igen. Små skinnende fluer i skrigene farver kan anbefales. Når den er klar til at lande, tænker fiskeren 2 ting. Op eller ud igen… Skal den ud, gøres det nænsomt for ikke at skade fisken. Skal den op, gøres det hurtigt og nemt ved at brække nakken på den, så dør den hurtigt og smerte frit.Desværre er der så de sidste lystfiskere, der glæder sig til maj, sol og hornfisk. De lystfiskere her har nærmest ligget i dvale siden sidste år, hvor de myrdede masser hornfisk i skraldesækkevis. Og nu, hvor solens stråler begynder at varme igen og hornfisken kommer, myldrer de op af deres huller – farer ud til kysten med alt hvad der kan holde og kaste et blink eller blylod. Der står de så, skulder ved skulder og hygger sig på deres måde. Kroger den ene hornfisk efter den anden i ryggen, bugen, halen – ja, det er lige meget hvor, bare de får nogle på land og det helst i en afsindig fart, fiskerikontrollen kunne jo finde på at dukke op.De nyder det, selvfølgelig gør de det, og de har det rigtigt godt med det hele. Blodrusen kører rundt i dem og det er lige så de ryster og får gåsehud. Gud hvor de hygger sig.Hele familien og alle vennerne får samme aften hornfisk i sorte skraldesække og når mørket falder på bliver en del af disse hornfisk smidt ud som affald!Det er da godt, at rykfiskeri med blylod og trekroge op af linen er blevet forbudt. Det hjalp da lidt, nu er det ikke så ofte at man ser rigtige rykfiskere mere, men de findes stadig.Hvor er det en skam, at fiskerikontrollen ikke magter at snuppe dem alle, og hvor er det skam at alle lystfiskers moral ikke er for sporten i fiskeriet – så ville hornfisk og andre fisk havde en fair chance…