En lang, kold vinter er ikke godt for fiskene i de ferske vande, og der er noget, der tyder på, at også havørrederne langs kysterne oplever nedsat vækst og øget dødelighed, når vinteren er hård. For alle fisk gælder det, at konstant lav vandtemperatur sætter både aktivitet, fødeindtag og vækst i stå. Derfor må man forvente, at fiskene ikke er vokset meget denne vinter.
Der er også mange ekstra farer forbundet med en iskold og lang vinter, så overlevelsen må forventes at være i bund for mange fiskebestande. I søerne er det islaget, der kan få fatale konsekvenser. I mange af vores søer er der ingen tilløb af betydning, og derfor opstår der i disse ofte iltsvind efter længere tid med islægning. Dette er især et problem i mindre, næringsrige og lavvandede søer, hvor nedbrydningen af organisk materiale langsomt, men sikkert vil opbruge ilten. Det sker først for bundvandet, men efter længere tid med is, kan hele søen blive næsten iltfri, så kun de allermest hårdføre fisk kan overleve!
Når iltindholdet i vandet falder, dør først de mest iltkrævende arter og det er normalt de største individer, der bukker under først. Ofte vil arter som ål og suder være i stand til at overleve selv meget iltfattige forhold i en periode, men hvis isen dækker længe nok, vil også disse arter dø.
Når isen forsvinder, kan man møde et sørgeligt syn med masser af døde fisk, der flyder rundt i overfladen. I år har isen dækket nogle søer i månedsvis, så der vil være mange søer, hvor fiskebestanden har fået et ordentligt knæk. Heldigvis viser erfaringen dog, at bestanden relativt hurtigt kommer sig igen.
Åerne bliver sjældent isdækkede, og selv om de gør, giver det ikke iltproblemer i det strømmende vand. Derfor er der normalt ikke de store problemer for fiskene i åerne, bortset fra lav aktivitet og dårlig vækst. Dog er der ofte en øget dødelighed som følge af prædation (det forhold at én art lever af at æde en anden).
Både fugle og pattedyr har behov for øget mængde mad, når det er koldt. De relativt langsomme og vintersløve fisk i åerne er et nemt bytte for mink, odder, skallesluger, hejre og skarv. Netop i år har vi fået mange henvendelser fra folk, der har observeret skarver, der har fisket i søer, åer og endda i små bække. Det har medført bekymring for ørred- og lakse-ungfisk.
Det er klart at de skarver, der i år har valgt ikke at drage sydpå (og det er ret mange), har fået et stort problem, idet meget af deres normale fødesøgningsområder er dækket af is. Det er derfor ikke overraskende, at skarverne virkeligt har langet til fadet, hvor der har været åbent vand. Ikke kun i åerne, men også i dambrug og put-and-take-søer. Her er vandet holdt åbent, og man har haft rigtig mange besøg af skarv denne vinter. Mange af fuglene har ikke overlevet besøgene, da det er tilladt at skyde skadevoldende skarver på dambrugs områder.
Hvorvidt skarvernes store appetit virkelig har givet problemer for laksefiskene i åerne, vides ikke med sikkerhed, men noget tyder på det. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) har rutinemæssigt el-fisket i vestjyske vandløb og har der kun observeret en brøkdel af de laks og ørred, der normalt findes.
Derimod er der set mange tegn på skarvernes fouragering, nemlig ingen eller kun få småfisk og skader på de fleste af de større fisk (> 40 cm). I forbindelse med en undersøgelse af sø-ørred i Hald Sø, elfisker DTU Aqua i tilløbene, og her har vi også observeret en markant nedgang i antallet af ørred.
En nylig befiskning af Egåen (ved Århus) viste, at der kun var en brøkdel af de ørreder, der plejer at være. Det var tydeligt, at fiskene var helt forsvundet fra de mere rolige, dybe, lige stræk af åen, mens der var normal tæthed på de mere varierede stræk med gode skjul.
Man må nok forberede sig på, at der vil være omfattende fiskedød i mange søer, og at smoltudtrækket i år nok er noget dårligere end normalt, især i områder med mange skarv.
Kilde: Fiskepleje.dk (DTU, Aqua)
