Is mange steder

Af: Jimmy Pajbjerg |
18/02/2003

De seneste mange dages kuldegrader har sat kyst- og søfiskeriet på meget lavt blus for de fleste. I langt de fleste fjorde, specielt inderfjorde med stillestående vand, er det umuligt at fiske på grund af isdannelser. Det samme gør sig gældende i mange vige med stillestående vand, og i langt de fleste søer.Lokalrapportør Michael Møller fra Vejle oplyser, at der er på stykket fra Vejle Fjord broen og ud til Hvidbjerg er låg på vandet. Inde i bugten omkring Bøgeskov ligeså. Vil man fiske er der mulighed for det fra Trelde by og ud af i fjorden. Michael Møller var en tur ved fællesstykket i dag, og melder at her var der isfri. Så hvis nogle har tænkt på en tur i inder fjorden – drop det, og tag lidt længere ud, skriver Michael Møller. Billedet viser is-situationen ved Ibæk, Vejle Fjord, og er taget af Michael Møller.I Isefjorden melder lokalrapportør Steen Hemmingsen, at der er is i inderbredningen (syd for Orø) samt langs kysterne, mest på vestsiden – i østsiden er der huller ind i mellem. Bramsnæsvig er helt lukket, og det samme er Tempelkrogen.I følge vejrudsigten ser det ud til blive rimelig konstante varmegrader fra på søndag den 23/2. Men selvom det holder stik varer det nok noget tid endnu før isen er helt væk. Det gælder her om at være på pletten lige når isen bryder. Mange lystfiskere har her haft gode fangstresultater lige når isen bryder…