Grundet den igangværende isvinter er mange lystfiskere blevet interesseret i det fascinerende isfiskeri, og en af landets mest erfarne isfiskere, Preben Meyer fra Fiskeringen, fortæller her om sine mange erfaringer og giver tips og tricks til fiskeriet på Esrum Sø.
“På de første ture skal der udvises den yderste forsigtighed. Man skal ikke gå ud på isen hvis den er mindre end 15 cm tyk og man skal ikke gå alene. Der skal prøvebores med jævne mellemrum, man skal gå med god afstand og den bagerste fisker skal have et tov med håndtag, der samtidig fungerer som kastevægt. Isdupperne skal naturligvis være på plads så man kan trække sig op på isen, og det er en god ide at have brodder under støvlerne, så man kan stå fast.
Hvis der ligger meget sne på isen, skal man være ekstra opmærksom, for sneen isolerer, så isen begynder at tø nedefra. Esrum Sø er dyb, det meste af søen over 18 m, og det varme bundvand bliver ved med at komme op og skabe våger. På sådanne våger kan der være ganske tynd nyis, og hvis der så er faldet sne oven på nyisen har man en veritabel dødsfælde.
Men hvorfor nu alt dette besvær med livet som indsats? – Svaret er, at isfiskeri er en utrolig fascinerende beskæftigelse, og at man næppe finder bedre isfiskevand end Esrum. Det siger lidt om fiskeriets kvalitet, når jeg fortæller, at jeg flere gange har mødt svenskere på isen, og de havde ofte kørt mere end 100 km før de kom til færgen!
Masser af gedder og aborrer i alle størrelser.
Tidligere var der et omfattende erhvervsfiskeri på søen. Bl.a. blev der trawlfisket efter aborrer, som blev eksporteret i store mængder til sydeuropa. Det resulterede i at bundvegetationen blev ødelagt, og at gennemsnitsstørrelsen på aborrerne var alt for lille. I firserne havde vi tre pragtfulde isvintre i træk, vi fangede masser af fisk, men aborrer på halvkiloet eller derover var en sjældenhed.
I dag er situationen en hel anden. Vel er der stadig mange små aborrer, men nu er fisk over kiloet almindelige og der bliver sågar fanget aborrer på over 2 kg.
Geddebestanden er også formidabel med fisk i alle størrelser. Der er mange af de helt store, men heldigvis mange flere i en størrelse, der egner sig til at tage med hjem og lave herlige retter ud af.
Det er på dybt vand det forgår.
Fisk bryder sig ikke om vandtemperaturer nær frysepunktet. Derfor søger de ud på de dybe steder, hvor vandet er varmest om vinteren. Det indebærer at der skal fiskes på dybder, der ligger mellem 15 og 20 m i januar og som regel også langt ind i februar. Hvis isen ligger længe, kan bundvandet blive varmet op længere inde, og der kan være fisk på 7 til 10 m vand.
Esrum er en stor sø og der er naturligvis ikke fisk over alt. Den kan virke helt uoverskuelig første gang man er der, men almindeligvis kan man få øje på små flokke af isfiskere, og når man kommer til de gode steder er der tæt besat med huller efter isborene.
Moderne hjælpemidler forøger chancerne.
Jeg bruger både ekkolod og håndholdt GPS til mit isfiskeri. En GPS (uden kort) kan købes for en lille tusse, og det er absolut en investering, der kan anbefales.
Mine favoritsteder ligger næsten alle i den østlige side af søen. Hvis man parkerer for enden af Maglegårdsvej er der ikke langt ned til søen og de gode fiskepladser. Til højre ligger pynten kaldet “Løjtnanten”. Her er en stor banke, der er meget besøgt i efteråret. Jeg plejer dog at fortsætte nordpå til bankerne ved “Grusgraven”, Der er nemlig altid gevinst. Her er et par udgangspositioner: N 56*00.229 Ø 12*23.527 og N 56*00.281 Ø 12*23.452. Hvis fiskeriet ebber ud her kan du fortsætte mod nord til “Kobæk Vig-banken”, men fisk endelig undervejs, for der er flere gode steder. Toppen af “Kobæk Vig-banken” ligger på N 56*00.473 Ø 12*23.759, men det er neden for skrænterne du skal fiske.
I nordenden af søen er der en parkeringsplads helt nede ved vandet. Her er du tæt på en anden berømt fiskeplads.
Den finder du omkring tyvemeterskurven på en linie imellem Eskehoved og Ejerhoved. Syd for Ejerhoved ligger “Sommerhusbankerne” med gode chancer for de helt store aborrer. Prøv positionerne: N 56*01.185 Ø 12*24.107 og N 56*00.988 Ø12*24.080*, men husk igen, at disse positioner er toppen af bankerne.
Jeg fisker altid i søens nordlige del, hvis jeg kan komme til det, men nogle vintre har isen været for tynd her.
Af en eller anden grund er isen næsten altid tykkere længere sydpå, og her er da også udmærkede fiskepladser. “Kongebroen” ud for Slotsparken er en kendt plads. Vi har også fået mange gode aborrer ud for skovriderboligen i Nødebo og ved “Graverhjørnet” lidt længere nordpå. “Graverhjørnet” er dog ikke helt nemt at finde ud af.
Det rigtige udstyr gør turen mere behagelig og giver flere fisk.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre at hugge hul i isen med en økse, men det er nu nemmere og hurtigere med et isbor. Diameteren må ikke være for lille, mindst 150 mm hvis du vil have de større fisk op. Det skal holdes uhyggeligt skarpt, ellers kører det bare rundt oven på isen. En kælk er en absolut nødvendighed, og en rygsækstol med ryglæn er heller ikke at foragte.
Fiskegrejet var i gamle dage en rigtig pimpelstang, som man stadig ser det i Sverige. En ultrakort spinnestang med et lille fastspolehjul er dog meget bedre. Min er hjemmelavet og ca. 1 m lang inklusive håndtag. Stangen skal ikke være for blød, når der skal gives tilslag i tyve meters dybde. Af samme grund må linen ikke være for elastisk. Pirkene jeg bruger vejer mellem 20 og 30 g. Min favorit er en hjemmelavet kopi af den gamle Sommenpirk på 30 g i skrigende gul. Hvis fiskeriet foregår på lavere vand bruges der mindre og lettere pirke.
Når jeg kun beskæftiger mig med pirkefiskeriet og ikke andre former for isfiskeri, såsom angeldon (faststående redskab med naturlig agn efter gedder), er det fordi jeg synes at pirkefiskeriet er sjovt, og det andet minder mig mere om arbejde, så det lader jeg andre tage sig af.- I øvrigt hopper der jævnligt gedder på pirken!”
På fotoet ses en gruppe lystfiskere efter endnu en vellykket på isen forrige søndag. Mads fremviser sine to pæne aborrer på 1,5 og 1,8 kilo.
