Jysk kæmpegedde

Af: Jimmy Pajbjerg |
08/11/2003

I lørdags var lokalrapportør Poul Stolling fra Pike 85 på geddesats på en sø ved Århus sammen med nogle venner. Der blev flådfisket med levende skaller og med Smileblade på forfanget med meget stor succés.Fra kl. 8.00 og til sidst på eftermiddagen gav turen nemlig hele 30 gedder med de 13 over 5 kilo! Den største gedde fangede Poul – den vejede hele 12,65 kilo og målte 112 cm. Ny personlig rekord til Poul Stolling. Alle gedderne blev genudsat.