Kæmpe sild ved Hvide Sande

Af: Jimmy Pajbjerg |
23/06/2002

Lokalrapportør Henrik Hansen fra Viborg var onsdag den 19. juni en tur ved Hvide Sande Havn efter multer. Efter et godt stykke tid uden spor af multer prøvede Henrik med et Toby blink – og så skete der noget!Pludselig vrimlede det med store stavsild, der huggede vildt på blinket. 9 stk. stavsild blev det til i alt med den største på hele 1012 gram og 47 cm lang, hvilket muligvis er ny Danmarksrekord…På billedet ses Henrik med rækken af de flotte stavsild.