Karpe på 15,05 kilo

Af: Jimmy Pajbjerg |
08/10/2002

Jeg er så småt ved at pakke karpe grejet væk for i år, og det har ikke været nogen ringe sæson, fortæller Max Møller fra Henry’s Fiskegrej i Virum. Jeg havde lørdags en god nat ved “karpemosen”. Jeg fik først en flot højrygget på 10,10 kg, men den blev klart overgået af den fisk der huggede kl. ca. 03.Fighten varede i ca. 30 minutter, inden “fisken” lå sikkert i nettet. Den vejede ikke mindre end 15,05 kg og var sølle 84 cm lang. Som det fremgår af billedet en virkelig flot fisk. Det er klart højdepunkt i dette års sæson for mig, også selvom jeg tidligere på året landede fisk på 15,60 og 16,00 kg.Jeg fik senere på morgen en rigtig flot storskældet spejler på 9,40, så det var en god tur. Jeg har siden maj i år landet 20 Spejlkarper over 10 kg. Sammenlagt har jeg i min Karpe karriere fanget 41 karper over de 10 kg! slutter Max Møller.