Kun laks på orm

Af: Jimmy Pajbjerg |
25/06/2003

Jesper Christensen fra J.C. Fiskegrej og Fritid i Sæby var i Gaula på Storhaugen Kvål i uge 24 sammen med en fiskekammerat. “Vores vores forventninger var store efter den fine premiereuge”, skriver Jesper.” Efter et solidt morgen måltid, roede Jens og jeg over på “grejbutikken”. Jens startede øverst på stykket og jeg gik nedstrøms. Pludselig kom der et brøl, som var en elg tyr blev skudt i r…., men det var Jens. Fast fisk – og hans første laks i Norge. Den skulle bare ikke mistes. På land kom den efter en flot fight. Det brøl som Tarzan eller en grand voksen elgtyr kan udstøde er kun et lille pip i forhold til Jens’s.Klokken havde lige passeret 11.00 og vi fortsatte vores fiskeri. Der skulle kun gå 15 min. inden den næste laks blev kroget. Jeg kunne mærke med det samme at der var tale om en større fisk. Og rigtig nok – vi fik kanet fisken på land og Jens udbrød “min fisk ligner en undermåler sammenlignet med denne.” Men så galt var det dog ikke.”Ormen var det eneste laksen ville spise i uge 24 på Storhaugen Kvål og Kregnes. Disse 2 steder er kendt for mange og flotte fisk, men gav både flue- og blinkfiskerne en 0 uge.!!Derimod fik vi hele 5 laks på orm fra 5,5 kg. – 10,5 kg, som ses på billedet.