Lysflåd, løftemetode og rive gav pote!

Af: Jimmy Pajbjerg |
25/07/2003

Vi havde aftalt en tur til Golfen efter suder den 23/7, og var derfor dernede kl. 18.30 for at rive pladsen så vi var sikre på god aktivitet når vi ankom halvanden time senere. Vi startede med at dybdemåle præcist før vi fiskede med 2 eller 3 majskorn på vores flåd.I starten nåede vores majs dog aldrig bunden da rivningen havde tiltrukket en del skaller og rudskaller. Imens kunne vi også øve os på at bruge løftehagl, dvs. et bly der næsten ligger på bunden, og som har kort afstand til krogen. Hvilket betyder, at når fisken tager agnen og løfter den en smule op i vandet, så løfter flåddet sig og så hugger vi til!Vi tog en del rudskaller og skaller hver før jeg fik en sjov oplevelse: Da jeg var ved at rulle en kroget skalle ind mister jeg den, og et splitsekund efter kommer der en ordentlig hvirvel på stedet, en gedde! Det viste sig dog, at den ikke havde fået fat på skallen, for da jeg igen ruller en kroget skalle ind kommer der pludselig sej modstand, og gedden har nu godt fat i skallen! Den når at tage 2 gode udløb før den snitter 0,20 linen over ca. 15 cm. over krogen! Skallen er også spyttet ud, og da den driver ind kan vi se, at gedden har snittet nakken over på den på trods af den høje fart skallen kom med, utroligt!Lidt efter går mit flåd under, massiv modstand. Fisken skråer til siden og knækker linen lige over krogen! Satans! Samme nummer laver Lasse 20 minutter senere da en god fisk, suder, får slidt sig af krogen. Der er dog masser af aktivitet på pladsen så vi er sikre på, at vi nok skal få noget.Det begynder at blive tusmørke og vi monterer røde lysflåd. Straks efter får Lasse et løft og smækker modhugget med det samme. Efter en meget kort ubådsfight kunne vi lande den 1,25 kilo tunge fisk. Derefter er det Lasse der styrer showet: Først får han en suder på 1,1 der river flåddet under, derefter kroger han en 1,4 kilos suder der bliver ved med at fighte vildt. Og til sidst får han en ret grim suder på et kilo med et hoved på størrelse med en ballon og en krop som en kæp.