Lystfiskere vil redde Langesø

Af: Jimmy Pajbjerg |
30/01/2003

En ny klage over Fyns Amts tilladelse til etablering af svineproduktion på en ejendom på søndersøvej er fulgt efter at en stribe naboer har klaget. Den nyeste klage over, at amtet vil tillade en landmand at bygge en stald til 290 søer 6700 smågrise og 150 slagtesvin, kommer fra Danmarks Sportsfiskerforbund.Lige som naboerne hæfter sports- og lystfiskerne sig nu i deres klage over amtet til Naturklagenævnet ved, at amtet i sin tilladelse skiver, at der er 450 meter fra de nye prduktionslokaler til Langesø. Både naboer og lystfiskere mener, at den korrekte afstand er ca. 300 meter, og at det derfor er uomtvisteligt, at søen vil modtage langt mere kvælstof og fosfor, end amtets screeningsberegninger viser.Desuden overser Fyns Amt tilsyneladende, at bækken ved Langesø skovkapel leder vandet ned til langesøen og videre til Stavis Åen. Via denne å kan Odense Fjord komme til at lide under den planlagte svineproduktion.