Mange flade på Lillebælt

Af: Jimmy Pajbjerg |
29/10/2003

Torsdag den 23/10 var jeg på fladfiske tur på Lillebælt med det gode skib Neptun fra Skærbæk. Vi sejlede i 10 minutter så lå vi nord for Fænø kalv. Og fladfisk var der med det samme. Der var mange, dog flest små, men imellem var der fine rødspætter og isinger.Det meste af dagen lå vi i det samme område, dog havde vi et enkelt forsøg ved Gals Klint. Det gav dog ikke det helt store, så vi sejlede tilbage til Fænø Kalv. Jeg var så beskeden at fange den største ising, skrubbe, torsk og rødspætte. Ising på 0,575 kg, skrubbe på 0,900 kg, torsk på 1,5 kg og rødspætte på 0,800 kg. Jeg havde 30 fladfisk, men gennemsnittet lå på 10-12 stk pr. mand.