Masser af gedder

Af: Jimmy Pajbjerg |
09/02/2004

I går lørdag var isen gået på søerne, og min bror Lasse og jeg strøg straks til Søndersø hvor vi dog kunne konstatere at der var strid modvind (vindretning: Vest) så vi ikke kunne kaste mere end 15 meter ud. Vi brugte stripperblink pga. det lettere uklare vand.Derefter gik vi helt ned til vigen, hvor vi håbede at kunne få vinden lidt mere fra skrå, men den stod desværre stadig lige på. Vi prøvede dog lidt,og tæt på land fik jeg et godt hug og vi kunne nette årets første fisk, som var en gedde på 800 gram kort efter! Det er lang tid siden vi har været så glade for en 800 grams gedde.Nu havde vi fået fisk,og det var det vigtigste. Vejrforholdene var dog så ringe at vi bestemte os for at skifte til den anden side af søen. Først prøvede vi et par pladser i starten af skoven men der var ikke så dybt,og der var også trådalger. Så vi gik videre ned til en tange hvorvi kunne vade ud og kaste mod nogle mere “geddeagtige” pladser. Her var der heller ikke så dybt, men da vi begyndte at spole ind lige når blinket ramte vandet kunne vi holde os fri for grøde, men langtfra fri for gedder!!Vi brugte nu 20 grams atomblink, og jeg fik det første hug. Lidt efter kom en pæn geddepå 2,5 kg ind efter en kortere fight. I kastet efter fik Lasse hug af en 500 grams gedde, og så var der for alvor gang i den: Vi fiskede på 3 forskellige pladser og fik gedder alle steder. Én gedde sprang under fighten – flere var tæt på at svømme ind i os fordi vi stod ude i vandet og – nogle huggede ved siden af blinket 1-2 gange før de endelig fik fat.Lasse fik den største gedde på 3,5 kg (se billede) og alle fisk var flotte og velproportionerede. Vi fiskede i ca. 2 timer.