Masser af sild

Af: Jimmy Pajbjerg |
27/04/2009

Lige nu og de næste par måneder er topmåneder for fangst af sild, og der er meldinger om rigtig gode fangster flere steder fra. I den netop afholdte Sildefestival i Hvide Sande vandt Armin Demuth konkurrencen med fangst af 133 sild og samlet vægt på 15,5 kilo. Nummer 2 fangede faktisk 4 sild mere, men med samlet vægt på 14,5 kilo. Konkurrencen har ellers været vundet af Peter Malinowski de sidste 5 år…


 


I børnerækken vandt Niclas Backer med 10 sild og samlet vægt på 1,2 kilo. Fiskeriet efter sild ved Hvide Sande varer til slutningen af juni, men starter igen i september, hvor det er de større og federe sild der kan fanges helt hen mod jul. Fiskeriet foregår primært ved afvandingssluserne i Hvide Sande, hvor sildene står i store stimer og venter på at kunne trække gennem sluserne.


 


I Esbjerg meldes ligeledes om pæne fangster, hvor der på de rigtige dage kan fanges sild i spandevis. Bedste steder er på Molevej ved indsejlingen til bassin 5 og 6 og for enden af Vagervej. Husk det lovpligtige fisketegn, hvis der skal fiskes sild ved de farvande. Og husk at sildende i Esbjerg fanges bedst ved højvande.