Meldinger fra Team Bilde

Af: Jimmy Pajbjerg |
17/09/2002

En af Danmarks vel nok mest ihærdige lystfiskere fra småbåd er Niels Bilde, også bare kaldet Bilde. Han har sejlet de danske farvande tyndt i sin 17 fods småbåd “Team Bilde” i jagten på flex på klingen. Bilde er ikke bare ihærdig, han er også en rigtig dygtig lystfisker med mange års erfaring. På billedet ses Bilde med to flotte torsk taget i Øresund.Bilde kommer vi til at høre meget mere fra her på Lystfiskeri.dk da han er en af vore 126 lokalrapportører, og derfor løbende vil sende fangstrapporter og nyheder til Sitet. Nedenfor kan du læse om Bilde’s seneste ture på havet.”Grenå og Anholdt har været sejlet tyndt her sidst i august og det tegner ikke godt.Den første tur fik jeg 36 torsk med største på 6 kg og en del i mellem 2 og 4 kg ,Der var mange brisling i området og til følge fik jeg lidt sej op til 2 kg som gik ved de store stimer. I alt syntes jeg at det var en okay tur, men der skal sejles efter fiskene.Turen blev på 74 sømil den dag.Næste tur ugen efter i GrenåDe steder som var gode i sidste uge,var total døde. Vi fik ikke en fisk.Vi prøvede mange steder og der var en kutter med tyske lystfiskere fra Ebeltoft, og de havde heller ikke fanget noget – sørgeligt men sandt.Beslutningen blev taget, og jeg satte kursen meget langt ud mod sverige.Der fandt jeg lidt gode steder med i alt 45 torsk og 5 over 5 kg op til 6,6 kg.En del sej var der også. Mange af torskene var fyldte med jomfruhummer i maven.På vej ind mod Grenå prøvede jeg på mange af de normale gode fiske pladser men der var dødt. Jeg havde ikke fået makrel og det er mærkeligt.Kanon tur fra min båd i Hanstholm 9 august.Dette er min fødselsdag så jeg bestemmer den dag,og den skulle bruges til noget fornuftigt.Kursen blev sat ud på det åbne hav og efter 1 time begyndte fiskeriet. I første hug sad der en lubbe på 6,5 kg . Vi sejlede lidt omkring og da dagen var omme så havde vi (min svigerfar Poul Sørensen og jeg ) fanget 160 kg med 18 torsk over 5 kg største 9,5 kg og mange sej op til 5 kg. 1 knurhane på 36 cm og en del lubber op til 6,5 kg.Vi var meget trætte i armene og vi var i havn kl 24,10 om natten.En rigtig god tur der giver blod på tanden.Frederikshavn midt i august.JSK småbådsklub Holte et stævne i det nordjydske,der var 26 både og der skulle fanges flest arter og største. Jeg sejlede 23 mil ud til Herthas flak og fiskede på lidt vrag .Det var godt vejr og der var mange makrel op til 950 gram og en del torsk op til 5 kg men flest små torsk. På 2 dage fik jeg ca. 50 kg fisk.De lokale havde ikke set så mange fisk fra små båd i lang tid,og det skal siges at jeg nok var heldig da det ikke er mit fiskevand. Jeg kom på en 3 plads og 2 lokale rendte med guld og sølv.Et godt stævne med meget hygge.”