Ny P&T Danmarksrekord – igen, igen

Af: Jimmy Pajbjerg |
09/04/2002

Danmaksrekorden i Put & Take ørred er nu slået – igen! Den “gamle rekord” holdt altså kun i præcis 7 dage. Den nye rekord på 15,3 kilo indehaves nu af Dennis Nielsen fra Ishøj, som fredag den 5. april fangede kæmpefisken på en hvid/gul Trutta gennemløber i Ørsted Ørredvand på Sjælland.Den nye rekord blev landet om aftenen kl. 21.00 og Dennis fik hjælp med landingen af sin fiskekammerat. Fisken var 92 cm lang og målte 92 cm i omkreds.Som der kan læses andetsteds på siderne blev den “gamle” rekord også fanget i Ørsted Ørredvand og var på 15,2 kg. For små 2 uger siden blev der i Nivå Fiskepark landet en kæmpe ørred på 15,0 kilo. Der er således sat ny DK-rekord hele 3 gange inden for 2 uger!Hvad skal det ikke ende med….