Danmark og EU har gennem de seneste år haft en målrettet genopretningsplan for torsk i Østersøen. Den har været en succes og det betyder at fiskerne må fange op til 15 procent flere torsk næste år. Anderledes ser det ud med sildebestanden der skal skæres med godt 16 procent i den vestlige Østersø og 12 procent i den centrale Østersø.
– Trods nedgangen for blandt andet sild, så mener jeg at det er en god aftale som vi kan være tilfreds med i Danmark. Vores indsats med at sikre torsk i Østersøen har båret frugt og vores forsøg med en række fiskekuttere der dokumentere alt hvad der fanges kan fortsætte. Det betyder, at vores arbejde med at komme udsmid af fisk til livs er kommet et skridt nærmere, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Kommissionen har også forpligtet sig til i 2010, at udarbejde en plan for et forbud mod udsmid af fisk. Allerede fra næste år ændres på fiskenettenes maskestørrelser i Østersøen for, at sikre at der ikke fanges for små fisk.
Der arbejdes desuden på at reducere mindstestørrelsen på torsk og en arbejdsgruppe skal se på om der skal lukkes flere områder for at beskytte unge torsk.
Kilde: Fødevareministeriet.