Pæn havørred fra Ishøj

Af: Jimmy Pajbjerg |
17/11/2004

En søndag for 14 dage siden var jeg en tur i Ishøj havn klokken meget tidligt om morgen – Jeg troede, at jeg var den første, men der stod faktisk allerede nogen da jeg kom. Som den gode og venlige lystfisker jeg er rykkede jeg et stykke længere hen. Da jeg stod ude i vandet kom der en hen og snakkede med mig, og vi hyggede os med fiskeriet. 

I mit tredie kast troede jeg, at jeg havde fået fat i bunden. MEN da stangen begyndte at gå fra side til side var det selvfølgelig fast fisk. Efter en kort, intens fight kunne jeg lande en havørred på 5,7 kg og 76 cm lang. I omkring 14 dage op til min fangst har der været et rigtig godt havørredfiskeri ved havnen, og flere lystfiskere har fået fisk på tasken.