Pilketur med M/S Tinker

Af: Jimmy Pajbjerg |
21/08/2005

Så kom dagen vi havde glædet os til – pilketur fra Hirtshals. Henrik Harbo og undertegnede var ankommet til Brian Thomsen, Suldrup fredag aften. Uret ringede kl. 03.00, så var det bare op og få noget vand i hovedet og afsted. Vi ankom til Hirtshals ved fem-tiden og flere fra vores forening Waders var allerede mødt og havde gjort deres grej klar. Klokken 06.00 smuttede vi så ud af havnen, og da skal der lige siges, at der var sku bølger, puha. Op til 2 meter høje.

Efter en times sejlads kunne vi komme til at fisk på pladserne, og Henrik Harbo var den første der fik torsk om bord, men han var også den første der blev søsyg. Han så ud som om han havde set et spøgelse så bleg var han. Så ham så vi ikke mere til på den tur. En times tid efter ja så måtte den store fra Suldrup (Brian Thomsen ) ud over kanten og råbe på ULRIK!!!!!!! puha. De mente lige de ville forfodre men lige meget hjalp det.

Jeg selv klarede det uden brækning, men må da indrømme, at jeg lige måtte synke en gang eller 2. Vi var 10 mand om bord på M/S Tinker, og vi fik over 100 torsk, 2 lubber og mange makrel. Der blev blandt andet landet en flot makrel på 40 cm og 886 gram. Turen var arrangeret af Lystfiskerforeningen Waders.