Fra første januar 2009 stiger prisen på dit lovpligtige fisketegn.
Endagstegnet stiger fra 30 kroner til 35 kroner.
7 dages (ugetegnet) stiger fra 90 kroner til 100 kroner.
Årstegnet stiger fra de nuværende 125 kroner til 140 kroner.
Fritidsfiskertegnet (garntegnet, der også giver ret til stangfiskeri) stiger fra de nuværende 250 kroner til 275 kroner.
Som hovedregel skal alle personer mellem 18 og 65 år, der driver lystfiskeri i Danmark, være i besiddelse af et gyldigt statsligt dansk lystfiskertegn.
Lystfiskeri (eller sportsfiskeri) er fiskeri med lette håndredskaber. Fiskeri i ørredsøer, som i Danmark ofte kaldes “put and take”, kræver normalt ikke et statsligt lystfiskertegn, men et adgangsbevis, der kan købes på stedet.
Lystfiskertegnet fra staten kan købes ved giroindbetaling på posthuset eller i banken – giro konto nr. 0706000 – eller ved køb af særlige lystfiskertegn fra turistbureauerne. Mange campingpladser, fiskegrejforhandlere og sommerhusudlejere sælger også lystfiskertegn. Du kan se en liste over forhandlere på: http://fd.fvm.dk
Lystfiskertegnet er personligt, og kvitteringen skal medbringes under fiskeriet sammen med legitimation.
Indtægten fra statens lystfiskertegn anvendes til fiskepleje i samarbejde med fiskeriets og lystfiskernes organisationer